Den store forskel

Pf140

Du kender sikkert begrebet ”amatørfotograf”. Den teknologiske udvikling har gjort digitalkameraet til allemandseje, og aldrig har der været så mange amatørfotografer som i netop disse år. Der er bestemt ikke noget galt med at fotografere på hobbyplan. Mange amatørfotografer er vældig dygtige. I den professionelle fotobranche ses der ikke skævt til de amatørfotografer, der opfører sig hæderligt og ikke foregiver 3. person at være professionelle. Desværre er sondringen mellem amatør og professionel nærmest usynlig. "Fotograf" er ikke nogen beskyttet titel, så enhver kan sælge fotografiske ydelser uden at komme på kant med markedsføringsloven. Endnu værre er det dog, at rigtig mange benytter sig af denne mulighed. Tag et hurtigt kig på Google og se, hvor mange ”fotograf-links”, der dukker op. Ja, vildt ikke?! Men søgningen lyver! Det er kun et fåtal af de pågældende, der reelt kan kalde sig fagfotografer. En by som Aalborg rummer efterhånden et halvt hundrede "fotostudier" - i hvert fald på Google. Virkeligheden er dog en helt anden. Kun en meget lille andel er baseret på faguddannede medarbejdere, et virkeligt studie og en decideret kundeskare. Et cvr-nummer er heller ingen garanti for, at du som kunde er sikret den fagkundskab, du fortjener, når de betaler for et fotoprodukt.
Er du privatkunde, er skaden måske ikke så stor. Hvis du køber katten i sækken, spilder du måske "kun" nogle få hundrede kroner foruden ærgrelsen over at skulle belemre dig selv eller dine nærmeste med dårlige billeder.
For erhvervskunder kan købet af en "wanna-be" være meget mere alvorligt. Prisen for dårlige billeder kan ikke alene måles på driftskontoen. Det påvirker også virksomhedens visuelle værdisætning at blive forbundet med forkerte eller dårlige fotos.
Men hvordan undgår du så at blive snydt. Tja, det er ikke altid nemt. Amatørernes hjemmesider er ligeså salgsorienterede som de professionelles med flotte fotos og fine effekter. Det er dog ikke altid ensbetydende med, at fagkundskaberne er på plads. Derfor er det en god idé at granske siden for mangfoldighed. Undersøg om der ligger et professionelt studie bag firmaet eller om fotografen klarer sagen hjemme fra stuen. Og tjek så, om firmaet er medlem af en professionel brancheforening. Det er kun tilfældet for en meget lille andel af de fotografer, der dukker op, når du søger på Google. Dansk Fotografisk Forening (DFF), Pressefotografforbundet (PF) eller Color Art Studio er din garanti for, at du rent faktisk handler med en fagmand.

Powered by PhotoDeck